Dit Gode Arbejdsliv


Er du på vej ned med stress eller er du bange for at komme til det?


Arbejder du sammen med en stressramt eller en, der er på vej til at blive det?


Er din medarbejder stressramt og mangler du redskaber til at håndtere det?



Er du ramt af stress eller føler du, at du er ved at blive stresset, så kan det have store konsekvenser for dig og dit arbejdsliv. Hos Dit Gode Arbejdsliv får du et forløb, der indeholder vejledning, coaching samt redskaber og teknikker, der hjælper dig til at håndtere stress her og nu, og ikke mindst hjælper dig til at forebygge stress fremadrettet. Vi tager udgangspunkt i netop din situation og de årsager, der ligger til grund for din stress. På den måde kan du fremadrettet blive bedre til at genkende og tackle årsagerne, inden læsset vælter.


Et forløb er individuelt, men løber typisk over 5 – 10 sessioner, hvorefter man kan vælge opfølgning efter behov.

Vi er uddannet certificeret coach og certificeret stresscoach, men vi er ikke kliniske psykologer eller terapeuter. Derfor er det vigtigt, at du, såfremt du er sygemeldt med stress, har været hos egen læge og/eller psykolog, inden du melder dig til et forløb hos os.

Stresscoaching


Hvad er stress for en størrelse? Hvordan kan det være, at flere og flere får stress, og mange synes, at alle de gode adfærdsråd ikke virker godt nok? Psykiatrifonden definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Måske handler det ikke bare om sund livsstil og planlægning? Måske har du behov for at få større indflydelse på dit eget liv og dine tanker. Eller bare tilbage.

 

 Via stresscoaching får du værktøjer til at hjælpe dig selv.

 


Stresscoaching vil give dig redskaber og tekninger til at 

  • blive bevist om egne stresssignaler og - symptomer
  • håndtere stress
  • forebygge stress

Hos Dit Gode Arbejdsliv er du i trygge hænder hos en certificeret stresscoach, som er uddannet hos den anerkendte erhvervs- og stresscoach Pia Hardy

Stresshåndtering


Der findes både den positive og den negative stress.  Vi er ikke gode til at erkende, når vi er på vej ned med den negative stress. Vi går rigtig langt og også for langt, før vi erkender og handler på, at vi er stressede. Du har jo bare travlt.


Det handler om at forstå, identificere og forebygge stress. At lære de farlig og de ufarlige signaler på stress, som kan præge din hverdag. Jo hurtigere du opdager din krops signaler på stress og handler på det, jo bedre kan du håndtere det. Jeg kan give dig værktøjer, så du bedre kan bearbejde dine stresskilder, og vise dig forskellige handlemuligheder, så du kan få arbejdsglæden tilbage.


Kom og lær dine egne stresstegn at kende og lær at spotte andres. De fleste kender nogen, som er blevet ramt af stress. Det kan være familie, venner eller arbejdskollegaer. Hvad kan du gøre, når du står på sidelinjen? Jeg kan viser dig forskellige handlemuligheder.

 


Stresshåndtering for virksomheder


En god velfungerende produktiv arbejdsplads har et godt arbejdsmiljø. Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv og som leder ved man, at der skal være et fortsat fokus på det. Såvel ledere, som medarbejdere, kan blive mere bevidste om stress-signaler både hos dem selv og andre. At have indsigt i stress og forebygge den alvorlige stress vil gavne både effektiviteten, motivationen og arbejdsglæden på arbejdspladsen. Vi ved alle, at stressede medarbejdere koster på bundlinjen. Forebyggelse af stress er en god investering. Som leder er det desuden vigtigt at håndtere stressramt personale på en produktiv måde.


Vi kan hjælpe med at udarbejde og implementere en stresspolitik, som tilgodeser både virksomheden og den enkelte medarbejder. Både forebyggende og i forhold til en tilbagevendingsplan, så alle kommer bedst muligt ud af den ulykkelige situation. 
En velfungerende stresspolitik vil resultere i færre sygedage, øget trivsel, større arbejdsglæde og dermed  mere effektivitet.


Hvordan spotter du en alvorlig stressramt medarbejder?  Vi kan vise dig tegnene og forskellige handlemuligheder.

Stresshåndtering

Jeg har desværre selv været nede med stress, så jeg ved hvordan det kan være. Det har betydet, at jeg har ændret mit arbejdsliv på mange måder, så det nu er mit arbejdslivet, der er tilpasset mig og ikke omvendt.

Både før og efterfølgende har jeg i anden vejlednings-sammenhæng arbejdet med stressramte og kunne gøre en forskel. Qua mine erfaringer har jeg en personlig indsigt i det at have stress og jeg har altid søgt viden til gavn for mit arbejde og mine kunder. Derfor er jeg i gang med at tage en erhvervs-stresscoach hos Pia Hardy, som er en anerkendt erhvervscoach og erhvervspsykologisk rådgiver med speciale inden for stressrådgivning og stresscoaching.

Jeg glæder mig til at gøre en forskel for dig.


Med venlig hilsen

Ida Rasmussen

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Dit Gode Arbejdsliv